Et hav i balance
Havet omkring os rummer en fantastisk mangfoldighed af dyr og planter, som tilsammen udgør et kompliceret økosystem. Men sundhedstilstanden i vores fjorde og havområder er under hårdt pres - især fra iltsvind, forurening, overfiskeri og fiskeri med bundtrawl. Det medfører, at både større og mindre økosystemer i havet kommer i ubalance.
Blåmuslinger, østers og tang kan være med til at forbedre havets tilstand. Og de er en del af de sunde og klimavenlige fødevarer, som havet byder på - vel at mærke når der dyrkes og høstes bæredygtigt.
Havet er fundamentet for livet på jorden
Havet dækker 71% af jordens overflade og producerer halvdelen af det ilt, vi indånder. Det er også med til at skabe regn og ferskvand. Og havet og havstrømmene regulerer klimaet på jorden. En meget stor del af varmen fra atmosfærens CO2 udledning optages af havet.
Vi mennesker henter også enorme ressourcer fra havet. Fra fisk og skaldyr til sand og mineraler, tang, småsten, salt, olie og gas.
Hvordan kommer havet i balance?
I 2015 besluttede verdens lande i FN de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Et af dem – Verdensmål 14 – handler om, hvordan vi bevarer og sikrer bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer. Det mål har den danske regering også skrevet under på og har dermed forpligtet sig til at sørge for, at livet i vores hav- og fjordområder kommer i god økologisk tilstand og dermed ”i balance”. Der er plads til forbedring. Men i de mange havhaver rundt om i Danmark gør vi vores til, at havet i lokalområder skal få det bedre. Det gør vi blandt andet gennem vores regenerative havdyrkning.
Regenerativ dyrkning af fødevarer i havet
I havet kan vi dyrke fødevarer på naturens præmisser, så vi giver mere tilbage til naturen, end vi tager fra den. Det kaldes regenerativ havedyrkning. Når vi dyrker muslinger, tang (og østers), bidrager vi til at genoprette havets balance, samtidig med at vi producerer sund og klimavenlig mad. For blåmuslinger filtrerer vandet for næringsstoffer og mikroalger, og tang optager CO2 og giver ly for fiske- og skaldyrsyngel. På den måde er dyrkningen af maritime afgrøder med til at genopbygge sundheden i havets økosystemer.
Om tang
Tang er store havalger, som vokser overalt langs vores kyster - og også på dybere vand. Udover at optage CO2 har tang også mange anvendelsesmuligheder. Gennem tiden har tang været brugt til alt fra gødning til ingrediens i mange fødevarer, blandt andet som stivelsesmiddel.
Der findes mange forskellige tangarter, og langt de fleste i Danmark er spiselige. De er til og med rige på en lang række sunde næringsstoffer. Man skal dog være opmærksom på, at nogle tangarter har højt indhold af fx jod, og dem skal man derfor ikke spise for store mængder af.
Om muslinger
Blåmuslingen er den mest almindelige musling i Danmark. Den lever både på lavt vand ved kysterne og i havet op til 50 meters dybde. En blåmusling kan blive op til 10 cm og leve i op til 15 år.
Muslinger lever af at filtrere plankton fra vand, som suges ind gennem deres ånderør. På en time kan en middelstor musling filtrere 5 liter vand for alger, og muslinger er med til at rense vandet for næringsstoffer, som bl.a. udledes fra landbruget. Det betyder dog ikke, at de er skadelige for at spise. Man skal bare ikke spise muslinger nær spildevandsudløb, da de kan indeholde colibakterier.
