Et hav i balance
Havet omkring os rummer en fantastisk mangfoldighed af dyr og planter, som tilsammen udgør et kompliceret økosystem. Men sundhedstilstanden i vores fjorde og havområder er under hårdt pres - især fra iltsvind, kvælstof- og plastforurening, overfiskeri og fiskeri med bundskrabende redskaber. Det medfører, at både større og mindre økosystemer i vores havområder er kommet i alvorlig ubalance. Ingen af de 109 kystområder, som de danske kyster er inddelt i, er i god økologisk tilstand.
Blåmuslinger, østers og tang hjælper med til at forbedre havets tilstand. Og de er en del af de sunde og klimavenlige fødevarer, som havet byder på - vel at mærke når der dyrkes og høstes bæredygtigt.
Havet er fundamentet for livet på jorden
Havet dækker 71% af jordens overflade og producerer halvdelen af det ilt, vi indånder. Det er også med til at skabe regn og ferskvand. Og havet og havstrømmene regulerer klimaet på jorden. En betydelig del af den ekstra varme, som vores CO2 udledninger bevirker, optages i havet.
Vi mennesker henter også enorme ressourcer fra havet. Fra fisk og skaldyr til sand og mineraler, tang, småsten, salt, olie og gas.
Hvordan kommer havet i balance?
I 2015 besluttede verdens lande i FN de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Et af dem – Verdensmål 14 – handler om, hvordan vi bevarer og sikrer bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer. Det mål har den danske regering også skrevet under på og har dermed forpligtet sig til at sørge for, at livet i vores hav- og fjordområder kommer i god økologisk tilstand og dermed ”i balance”. Men der er plads til forbedring. I de mange havhaver rundt om i Danmark gør vi vores til, at havet i lokalområder skal få det bedre. Det gør vi blandt andet gennem vores regenerative havdyrkning.
Regenerativ dyrkning af fødevarer i havet
I havet kan vi dyrke fødevarer på naturens præmisser, så vi giver mere tilbage til naturen, end vi tager fra den. Det kaldes regenerativ havedyrkning. Når vi dyrker muslinger, tang (og østers*), bidrager vi til at genopbygge havmiljøet, samtidig med at vi producerer sund og klimavenlig mad. For blåmuslinger og østers filtrerer vandet for næringsstoffer og mikroalger, og tang optager CO2 og giver ly for fiske- og skaldyrsyngel. På den måde er dyrkningen af marine afgrøder med til at
skabe nye undervandshabitater og åbne op til en verden af spiselige oplevelser.
*) I Skovshoved Havhave må vi ikke dyrke østers, fordi de ikke findes naturligt i Øresund.
Om tang
Tang er store havalger, som vokser overalt i vores kystområder - både tæt på kysterne og på dybere vand.Tang optager CO2 og næringsstoffer fra havet og danner skove under vandoverfladen, som er livsnødvendige for fiskeyngel og småfisk. Derudover har tang også mange anvendelsesmuligheder for os mennesker. Gennem tiden har tang været brugt til alt fra gødning til ingrediens i mange fødevarer, blandt andet som stivelsesmiddel.
Der findes mange forskellige tangarter, og langt de fleste i Danmark er spiselige. Tang er endda både kaloriefattigt og fyldt med sunde næringsstoffer, vitaminer, mineraler, kostfibre og omega-3-fedtsyrer. Enkelte tangarter har højt indhold af fx jod, og dem skal man derfor ikke spise meget store mængder af. Men generelt er tang både sundt, meget velsmagende og rigtig godt for vores klima og havmiljø.
Om blåmuslinger
Blåmuslingen er den mest almindelige musling i Danmark. Den lever både på lavt vand ved kysterne og i havet op til 50 meters dybde. En blåmusling kan blive op til 10 cm og leve i op til 15 år.
Blåmuslinger lever af at filtrere plankton fra vand, som suges ind gennem deres ånderør. På den måde er de med til at rense vandet for næringsstoffer, som blandt andet udledes fra landbruget.
På blot en time kan en middelstor blåmusling filtrere 5 liter vand for plankton. Det betyder ikke, at de er skadelige at spise. Man skal bare ikke spise muslinger nær spildevandsudløb - de kan indeholde colibakterier. Vær også opmærksom på, at bundtrawlede muslinger kan indeholde flere tungmetaller end linefangede muslinger. Men helt generelt er muslinger, ligesom tang, en meget klimavenlig proteinkilde, som er rig på vitaminer, mineraler mv. Blåmuslinger har et klimaaftryk, som er 139 gange mindre end oksekød.
